KMC Avlsnyt

Registrering med KMC TraceIT

24.02.2026

Figur 1. Skærmbillede af udbyttebenchmark.

Opdatering af nyheden d. 24. februar 2026 i forhold til brugere af Næsgaard Mark

Der er blevet åbnet for dataoverførsel fra Næsgaard Mark til KMC TraceIT, men der er desværre enkelte problemer med overførslen af data. Så hvis du er Næsgaard Mark-bruger, så vent gerne med dataoverførslen til næste uge.

 

Registrering med KMC TraceIT

Sidste år blev KMC TraceIT lanceret, som er en ny platform til at modtage de mark- og dyrkningsdata, du har lagret i dit mark­styringsprogram og kartoffeludbytte.dk. Dataoverførsel fra Mark Online er allerede tilgængelig, og fra midten af februar bliver det også muligt at overføre data fra Næsgaard Mark. 


Til gavn for både andelshavere, KMC og kunderne
Udviklingen af KMC TraceIT er sket i samarbejde med SEGES. Projektet tager udgangspunkt i behovet for at afdække kundeønsker om beregning af klimaaftryk i kartoffelproduktionen, øge sporbarheden, og give avlere bedre mulighed for benchmark.

KMC-gruppen (AKD, AKK og KMC) får herved mulighed for at beregne et klima­aftryk for en stor andel af ­kartoffelarealet. Det giver et solidt ­fundament i forhold til dokumentations­ønsker fra KMC-gruppens kunder. 

Hvad er mulighederne for dig?
Det er muligt for dig som andelshaver at sende data til KMC TraceIT, men du kan også uddelegere opgaven til en driftsleder eller en konsulent.

Når data er sendt, har du mulighed for at se et benchmark. Via dropdown listerne kan du vælge din sammenligningsgruppe, og se dit udbytte­benchmark for kartoffeludbytte, stivelsesprocent og stivelsesudbytte, eller se dit klimabenchmark pr. hektar eller pr. hkg stivelse – se skærmbilledet i Figur 1.

Benchmark-mulighederne giver dig som avler mulighed for at dykke ned i optimering af sorter, påvirkning af jordtype og vanding mm., og KMC-gruppen vil hurtigere kunne finde og se trends via dyrkningsdata.

Hvad skal du være opmærksom på!
Du skal gennemgå og kvalitetssikre dine dyrkningsoplysninger når du er færdig med at levere kartofler og har ajourført kartoffeludbytte.dk. Herefter bedes du sende dine mark- og dyrkningsdata til os i den forespurgte kampagne, når du har modtaget en mail fra KMC TraceIT.

I kartoffeludbytte.dk er det vigtigt, at der er tilknyttet et eller flere marknumre til en lokalitet for at udbyttedata kan tilknyttes dine dyrkningsdata. Så tjek om tilknytning af marknumre er lavet for færdigmeldte marker, som det fremgår af Figur 2.

KMC-gruppen vil gerne have gode data, så gennemgå data om sorter, gødning og plantebeskyttelse pr. mark. Maskinhandlinger er for nu ikke vigtig, og behøver ikke at blive ajourført.

Det har vi hørt fra avlerne om TraceIT!

“Hvordan gør jeg?”
Du kan se en lille video – https://www.seges.tv/video/102870776/ – der beskriver, hvordan du nemt og hurtigt kvalitetssikrer og sender data videre.

“Hvad er gode data?” 
En dyrkningsjournal med registrerede planteværnsoplysninger og opdaterede oplysninger om udsæd og gødning, og hvor der kun overføres de reelle forbrugte gødningsmængder (ikke både planlagt og udført).

“Skal jeg udelade nogle marker, eller lade være med at sende data?”
Er der enkelte marker, hvor dyrkningsdata er meget mangelfuld, så undlad disse marker, men overfør data for de resterende marker.

“Jeg har ingen udbytteregistreringer!”
Har du ikke lavet udbytteregistreringer via Kartoffeludbytte.dk, så kan du fortsat hjælpe os, ved at sende dine dyrkningsdata. De indgår i klimaberegningen pr. hektar. Du kan også benytte lejligheden til at gå ombord i kartoffeludbytte, og ajourføre dine udbytteregistreringer. Se hvordan du gør på https://akddanmark.dk/agro/kartoffeludbyttedk/.

“Jeg har ingen registreringer!”
Så er det selvfølgelig svært.

Figur 2. Skærmbillede fra kartoffeludbytte.dk, hvor marktilknytningen laves i kolonnen “Marker”. 

Figur 3. Skærmbillede fra KMC TraceIT, hvor der er mulighed for at filtrere mellem dyrkningsoplysninger, åbne og lukke marker.

 

Personligt log ind

Indtast dit personlige brugernavn og adgangskode for at få adgang til beskyttede nyheder og meddelelser
Log ind
Glemt brugernavn eller adgangskode?
Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og til statistik. Denne information deles med tredjepart.
Læs mere om cookies

LUK